Klubnyheder

U15 drenge vinder Vejen Cup 2018

5. jun. 2018, kl. 07.14

HIF´s drenge 2003 deltog i weekenden ved Vejen Cup 2018. Turneringen blev indledt fredag aften med en uafgjort 2-2 kamp. Lørdag formiddag blev anden kamp 1-1, endnu et uafgjort resultat. I lørdagens sidste pulje-kamp satte HIF drengene dog for alvor "skabet på plads", og vandt en knusende sikker 6-0 sejr - Og så var holdet semifinaleklar!

Som opladning til søndagens placeringskampe, tog alle spillere, trænere og forældre på shopping-/hygge-tur til Tyskland - Lidt grænse-shopping, samt en tur på steak-restaurant, skulle vise sig at være den perfekte opladning til søndagen finale-slutspil. 

Semifinalen søndag formiddag blev sikkert vundet med flot spil og en overbevisende 4-1 sejr til følge - Stærkt gået, og så var HIF drengene finaleklar! Finalen blev noget af en gyser, og gav de mange fremmødte tilskuere super underholdning og masser af spænding. Efter 3 minutters spil kom HIF drengene bagud 0-1 på et straffespark, som ydermere kostede et gult kort med tilhørende 5 minutters udvisning. Efter scoringen blev resten af halvlegen en noget rodet omgang, hvor HIF dog stille og roligt kæmpede sig til overtaget. Midt i 1. halvleg kunne HIF, med rette, føle sig snydt for et straffespark - men 0-1 var facit på måltavlen efter 1. halvleg!
2. halvleg blev, via super flot og disciplineret fodboldspil, et sandt bombardement fra HIF´s side - Og kun klassespil af modstanderens målmand, havde forhindret en, ellers fortjent, HIF-udligning. Og så endeligt 4 minutter inden slutfløjtet kom forløsningen, HIF-scoring og 1-1 på måltavlen..... Efter udligningen buldrede HIF drengene videre, og der var nu kun "et hold på banen" - og med kun 10 sekunder tilbage af kampen, blev "helten" (udeholdets eller super godt spillende målmand) den helt store "skurk"! Han begik et klokke klart straffespark, hvilket sikkert blev omsat til scoring - 2-1 blinkede måltavlen og den endelige Hareskov finale-sejr var i hus!  (skrevet af Carsten Mikkelsen)

Klubnyheder