Veo kamera i Hareskov IF

Booking

Veo kameraet kan reserveres til hjemmekampe både i hverdage og weekender. Booking foregår via en Holdsport ressource, som man kan reservere på den givne aktivitet i kalenderen - det virker desværre kun fra en PC og ikke i app'en.

Proceduren er som følger:

  1. Gå ind på aktiviteten for den kamp der skal optages.
  2. Klik på "Opret reservation" i bjælken med trænerfunktioner nederst på siden - den gemmer sig måske under "Flere ^" yderst til højre.
  3. Find "Veo kamera" i listen under "Ressourcer" og tjek at tidsrummet passer.
  4. Klik "Gem" og tjek at kameraet nu står som tildelt reservation på aktiviteten.

Selve kameraet står i mødelokalet i klubben, hvor trænerbrikkerne kan lukke jer ind. Frank vil typisk også være i klubben og kan hjælpe og ellers tag fat i en af de andre fra bestyrelsen.

Brug

Husk at det er god skik at bede om lov til at optage kampen hos både dommer og modstander. Typisk vil de gerne have et link til videoen, så husk at notere kontaktinformationer.

Brug af kameraet er ganske simpelt og er beskrevet på supportsiden hos Veo, se https://support.veo.co/hc/en-u...

Efter kampen skal kameraet retur til mødelokalet til opladning og upload af video. Det er vigtig at kameraet fortsat er tændt (to lamper lyser), da det ellers ikke uploader. Når kampen er uploadet og behandlet kan den findes under vores klubside hos Veo: https://app.veo.co/clubs/hares...

Hvis man som træner vil markere egne highlights og nørde taktik skal man have et login til ovenstående. Skriv til Mogens Isager på hif@isager.net
for oprettelse eller hvis der skulle være spørgsmål angående brug af kameraet.

Billede